No hate. No violence
Races? Only one Human race
United We Stand, Divided We Fall
Radio Islam
Know Your enemy!
No time to waste. Act now!
Tomorrow it will be too late

English

Franç.

Deutsch

Arabic

Sven.

Español

Portug.

Italian

Russ.

Bulg.

Croat.

Czech

Dansk

Finn.

Magyar

Neder.

Norsk

Polski

Rom.

Serb.

Slov.

Indon.

Türk.

汉语

Geert Wilders: Israels mand i Europa


Mange højrenationale sætter i disse tider deres lid til parti- og foreningsledere rundt omkring i Europa såsom hollandske Geert Wilders fra PVV eller engelske Tommy Robinson fra english defence league. De skulle angiveligt være vor tids sidste tilbageværende håb til at dæmme op for masseindvandringen, – eller nærmere betegnet det, som med et nutidigt begreb forstås som ”islamiseringen af Europa”, efter at de etablerede partier nu har svigtet. Men er det nu også klogt at satse på disse kort, hvis man er nationalsindet europæer, der ønsker at bevare og genopbygge resterne af den vestlige civilisation?

Når man kigger nærmere på denne Geert Wilders, der jo er blevet udskreget til at være det nationale Europas sidste håb som en fælles samlingsfigur til at forene kræfterne, er der dog en hel del iøjnefaldende ting, der får alarmklokkerne til at ringe. Det, som før hed ”indvandring” er i dag blevet til ”islamisering”, hvilket Wilders understreger til hudløshed. Den traditionelle højrefløj er derfor med Wilders gået hen og blevet mainstream, hvor underligt det end lyder. Traditionelle nationale dyder er blevet opgivet til fordel for ”islamkritik”. Nationale kerneværdier såsom familien er blevet erstattet af ”bøsserettigheder” og ”kvindekvoter” hos de såkaldt højreorienterede partier. Al indvandring hilses desuden velkommen af denne bølge af nye højrepartier med Wilders som bannerfører, så længe den blot ikke kommer fra de ”onde” muslimske lande.

Rent faktisk er der ikke særligt meget højreorienteret over Wilders’ politik, når man kiger den nærmere efter i sømmene; de fleste lighedstræk deler han således ikke med de traditionelle højrepartier, men faktisk nærmere med den venstreorienterede politiske gren ”the liberals” i USA, New Left, som man på dansk vel nærmest kan kalde den venstreorienterede, akademiske elite. Det er disse jakkesæt fra fra det amerikanske universitetsmiljø, som kan finde på at plædere for den amerikanske intervention i Afghanistan med det argument, at den ville betyde en hurtig spredning af de postmoderne vestlige demokrati-begreber (!!). Som et eksempel kan nævnes den amerikanske forfatter Paul Berman, som i sin bog Terror and Liberalism forsvarer de amerikanske troppers tilstedeværelse i Afghanistan med at de vil medføre øgede kvinderettigheder [sic!]. I samme boldgade finder man det af Bush-administrationen opfundne begreb ”islamofascisme”, som det så af al vold og magt gælder om at bekæmpe, undtagen (selvfølgelig) de islamofascistiske lande, som USA skal bruge til geopolitiske interesser, især Saudi Arabien, som går fri af samtlige bomber. Ikke så underligt, at Wilders i samme overbevisning ønsker at sidestille Mein Kampf med Koranen, som han ligeledes ønsker forbudt. En decideret højreekstremist ville have undgået en sådan sammenligning.

Og samtidig med den indædte islammodstand spinder Wilders stærke bånd til Israel: Ved alle de forskellige interventionskrige i Mellemøsten fra USA/NATO’s side til først og fremmest at sikre Israels interesser var Wilders blandt de fremmeste fortalere, herunder ved den nuværende hetz mod Iran. Det samme i øvrigt ved stort set alle andre NATO-interventioner i andre landes anliggender på den globale scene, navnlig angrebet på Serbien i 1999. Israel gælder således for Wilders & Co. som et ”bolværk” for demokratiet, ytringsfriheden og den moderne, vestlige verden som en ø omringet af ”islamofascister”. Wilders udtrykker dette bedst med ordene ”jeres krig er vores krig” rettet mod Tel Aviv. Andre af Wilders’ frontkæmpere har sat det mere på spidsen: ”falder Israel, så falder Europa”, hvordan de så end er nået frem til det? Af samme årsag benytter avisen Jerusalem Post da også enhver lejlighed til at skamrose denne deres loyale forkæmper i det hollandske parlament, nu hvor han jo har svoret dens hjemland ubetinget troskab. Én af JP’s skribenter, David Horowitz, er da også ovenud henrykt for Wilders’ verbale opbakning til Israels diverse krige mod palæstinenserne, Wilders’ islamkritiske film Fitna blev vist i Jerusalem med overvældende succes. Således mener Wilders at kunne spå, at der ”ikke vil komme nogen fred ud af en tostats-løsning i Mellemøsten”. Desuden mener han at vide, at der jo ”allerede findes én palæstinensisk stat: Jordan”. Aha? Så de få tilbageværende palæstinensere skal altså m.a.o. bare deporteres til Jordan, efter at Israel nu har taget deres land? Hvilken genial løsning! Selveste Stalin ville have været imponeret. Godt, at Wilders ikke vedtager lokalplaner i Danmark.


Wilders’ ”venner” i England: Læg mærke til det israelske flag


For at forstå disse transformationer af det traditionelle europæiske højre over imod en pro-zionistisk retning med Wilders som bannerfører starter vi i hans ungdom: For Wilders rejste nemlig allerede som ung ideolog til Israel, hvor han var udstationeret i en moshav – altså et jødisk bosættelsesprojekt i stil med en kibbutz – hvor han deltog aktivt i arbejdet. Både moshav og kibbutz er eksempler på den zionistiske besættelsespolitik, hvor andre folks lande bliver indlemmet i strid med folkeretten og de overenskomster, som Israel har underskrevet.


Geert Wilders som ung i en israelsk Moshav. Dengang havde han endnu ikke fået afbleget håret.


Wilders har siden da været i Israel talrige gange, som næsten må betregnes som hans andet hjem. Han har direkte udtalt at han stadigvæk er forelsket i Israel. Desuden kom han regelmæssigt i den israelske ambassade i Den Haag, mens han var udenrigspolitisk talsmand for partiet VVD. Møderne var så tilrettelagte og hyppige, at en ansat i det hollandske udenrigsministerium ikke var i tvivl om at Wilders blev informeret systematisk af den israelske ambassade, hvilket fremkaldte gisninger i Holland om hvorvidt Wilders måske var israelsk spion? Desuden er hans valg af livsledsager åbenbart i god overensstemmelse med hans geografiske tilbøjeligheder, for ifølge denne kilde er hans kone Krisztina Marfai en ungarsk jødinde, hvilket også nævnes under linket før. Dette vil medføre, at Wilders’ eventuelle børn vil blive jøder ifølge jødernes egen definition (man er jøde, hvis ens mor er jøde). Desuden nævnes det i ovenstående video, at Wilders havde en jødisk bedstemor. Hvis dette var på hans mødrene side, betyder dette ifølge definitionen, at Wilders selv er jøde.


Således aner man måske årsagerne til Wilders’ præferencer overfor landet Israel og jødedommen i det hele taget: Personlige interesser spiller ind i billedet. Wilders’ kærlighed til Israel og det jødiske folk overalt i verden gør ham til en perfekt foregangsmand for den internationale zionisme (ͻ: krig til fordel for jødiske interesser). At han samtidig fremstår som højrepopulist og nationalsindet betyder dermed en radikal ændring af disse koncepter. For Wilders er nemlig ingen af delene. Her tænker jeg på et konkret eksempel, hvor nogle reklameplakater var blevet taget ned nær et muslimsk domineret kvarter i Holland, fordi der var afbildet halvnøgne kvindekroppe på dem. Wilders var ovenud rasende og kaldte det endnu et eksempel på ”islamiseringen” af Holland. En klassisk patriot ville heller ikke have brudt sig om at få smækket dette symbol på dydernes, moralens og kernefamiliens forfald midt op i fjæset. Og så er det herved underordnet, om man i øvrigt samtidig er modstander af den muslimske indvandring eller ej. Lignende eksempler er talrige, hvor indvandringen fra 3. verdens lande som sådan ikke fremstilles problematisk, men udelukkende den fra de muslimske lande. Alt sammen på grund af den ændring, som de pro-zionistiske kræfter har trukket ned over den klassiske højrefløj: Indvandringsmodstand er blevet til ”islamkritik”. Nationalisme er blevet til ”vestlige værdier”. Dyder og moral er blevet til ”ytringsfrihed og menneskerettigheder”.

Og det er netop af denne årsag at vi ser disse mærkelig, til tider groteske konstellationer blandt vore dages højrefløj: De konservative begynder at kritisere burka/tørklæde af hensyn til ”kvindefrigørelse”. Nationale partier angriber Pakistan for deres overgreb mod kristne og ”minoriteter”. Konservative kommentatorer begynder at kritisere Tyrkiet for dets diskrimination af bøsser og manglende ”kvinderettigheder” samt plædere for en udbredelse af vestlige værdier og ytringsfrihed i den muslimske verden osv. osv. osv. … alt sammen blot et udtryk for den transformation der har fundet sted af det europæiske højre med Wilders og Israel som toneangivere. Den nye europæiske højrefløj med Wilders som galionsfigur har nærmet sig venstrefløjens mærkesager, som de kommer til udtrykket i New Left bevægelsen og dens disciple i Europa: Forsvar af demokrati og ytringsfrihed overalt på jorden – om nødvendigt med vold og magt.


Wilders i synagoge i Palm Beach, Florida.


Et andet godt eksempel på denne transformation af den europæiske højrefløj kommer i øvrigt også fra Holland i form af den myrdede Pim Fortuyn. Han gælder i dag som martyr for de nye islamkritiske højrebevægelser, men Fortuyn selv var i sin levetid alt andet end højreorienteret på trods af hans islamkritik; i sine unge dage var han således erklæret kommunist og studerede Lenin og Marx indgående. Og som praktiserende homoseksuel stod han nærmest i kontrast til klassiske, patriotiske dyder med kernefamilien som omdrejningspunkt. I et interview indrømmede han således , at han i sin tilværelse havde opholdt sig langt oftere i en bøssebars darkroom end i en kirke. Traditionel højreideologi ser anderledes ud. For slet ikke at tale om de europæiske defense league-bevægelser, udsprunget af den engelske EDL. Lederen Tommy Robinson er gentagne gange blevet taget i at lovprise ”mangfoldigheden” (diversity) ved racernes forening imod islam og desuden hylde det multikulturelle samfund. Se især denne video, hvor han direkte udtaler at diversity is our strength, henvendt til all the black and brown faces in the crowd. Med sand europæisk patriotisme har dette ikke meget at gøre.


Tommy Robinson: Det israelske flag, to jøder og en sort


For først og fremmest er der jo den indvending imod det, som Wilders kalder vores fælles jødisk-kristne kulturarv i Europa (som det gælder om at forsvare mod islam), at den ikke findes: Der har aldrig eksisteret nogen fælles jødisk-kristen kultur i Europa, men derimod udelukkende en jødisk og en kristen kultur. Grundlaget for den vestlige civilisation er den europæiske kulturarv. Den jødiske kultur har ganske vist bibeholdt sig intakt gennem århundreder i Europa, men har aldrig bidraget konstruktivt til skabelsen af søjlerne for det, som vi i dag kalder Vesten. Myten om en fælles jødisk-kristen kulturarv opstod først efter holocaust/shoah og blev båret frem af personer såsom netop Wilders. Før det var der ingen samhørighed mellem de to kulturer; jøderne levede for sig selv i århundreder i Europa uden at blive integreret og tog kun del i samfundet ved at benytte dets institutioner. Dernæst overser Wilders jo fuldstændigt, at den islamisering og islamofascisme, som han ønsker at standse af hensyn bl.a. jøderne, jo overhovedet er blevet sat i gang og fremskyndet af netop fremtrædende jøder. Her nævnes blot Barbara Spectre, der bliver betalt af den svenske stat for at fremme multikulti og underminere Sverige ud fra en judaistisk indfaldsvinkel. Herhjemme kan nævnes personer som især brd. Melchior. At jøderne i Europa overvejende går ind for multikulti/islamisering er noget, som Wilders åbenbart har valgt at vende det blinde øje til.

Så her står vi så nu, med Wilders & Co., der skulle udgøre det store nationale ”håb” til at frelse Europa for den tredje verdens magtovertagelse og et angiveligt anarkistisk dommedagsscenarie med borgerkrig, men som i virkeligheden blot har transformeret højrefløjen til en skygge af sig selv. Wilders & Co. med deres pro-zionistiske krige og bombardementer af andre lande til fordel for Israel, deres gay parades i gaderne og bøsseægteskaber, deres feminisme og kvindekvoter, deres ”menneskerettigheder i Pakistan”, deres tørklæder og deres kritik af pige-omskæring i Somalia, deres frie indvandring til Europa fra hele verden så længe den blot ikke består af muslimer. Transformationen ser man tydeligt ved et parti som Dansk Folkeparti, der kan gå i selvsving over ting som burka, og samtidig har tilladt eksplosion af indvandrere mens de har haft regeringsindflydelse. Wilders har om nogen været rottefængeren fra Hameln, der samler og fører de nationalsindede europæere ud over afgrundens rand med sit lokkende fløjtespil. Wilders har bildt europæerne ind, at man kan slukke bålet med benzin. Og mange tror på det.

 
 


"Mossad har klart nok ikke høje tanker om danskerne. De kalder dem for fertsalach, en hebraisk betegnelse for et lille luftudslip, en prut. De fortæller Mossad alt, hvad de foretager sig. Men Mossad indvier ikke nogen i sine hemmeligheder."

- Mossad-agenten Victor Ostrovsky, bogen "Ved hjælp af bedrag", (1990).


Palestine banner
Viva Palestina!

Latest Additions - dansk

Jøder og Israels krig mod kristendommen

Hvem regerer Amerika?

Billeder   


The Founding Myths of Modern Israel
Shahak: "Jewish History"


Jøderne og deres løgne
Af Martin Luther, 1542

Holocaust i kritisk lys - øjenvidneberetninger kontra naturlove
Af Jürgen Graf

Jøderne i Danmark

Trækker Israel os med i krig mod Iran?

Down with Zio-Apartheid
StopJewish Apartheid!

Jyllands-Posten provokerede ikke
i ytringsfrihedens navn i 2005

The Jewish hand behind Internet The Jews behind Google, Facebook, Wikipedia, Yahoo!, MySpace, eBay...

Jødisk racisme
Af Dr. David Duke

Elie Wiesel: Et prominent falsk vidne
Af Robert Faurisson

The Founding Myths of Modern Israel
Garaudy: "The Founding Myths"


The Jews behind Islamophobia

Døde virkeligt 6 millioner?
Richard E. Harwood berømte bog

Zions Vises Protokoller

Videoer    
 

Talmud unmasked
Talmud - Jødernes "Hellige Bog"


Den jødiske racismes rødder
Af David Duke

Karikaturer 

Aktivisme!